Langt ude eventyr

Kontakt os

Langt ude eventyr

Kontakt os

tag med ud under den store stjernehimmel

Rumler udlængslen i maven? kom med på

Langt ude eventyr

Tag med ud på det levende Vesterhav, hvor man føler sig uendeligt lille i sin kajak, på cykel ad snoede landeveje gennem det mangfoldige Europa, på ski ud i den enorme arktiske ødemark eller til Grønlands frosne fjorde med hundeslæde.

Vi er vilde med eventyr, krævende udfordringer og det simple liv på tur, og vi ønsker at inspirere flere til at kaste sig ud i det ukendte, genopdage naturens storslåethed og opnå deres egne mål.

Et år på eventyr

Fra juli 2023 dedikerede vi et helt år til at gennemføre tre store eventyr:

Danmark rundt i kajak, På cykel igennem Europa og Spitsbergen rundt på ski.

Undervejs på eventyrene mødte vi store udfordringer, kæmpe mangfoldighed, åbne arme, total ensomhed, vildt vejr, fantastiske naturoplevelser og en helt særlig tosomhed og ro ved livet som nomader.

Vi søgte det ukendte i eventyret, mødet med nye mennesker, den store stilhed og alle de udfordringer naturen kan overraske én med. Og det fik vi, og meget til!

Slædepatruljen sirius

Slædepatruljen SIRIUS har været et omdrejningspunkt for os, siden vi mødte hinanden i en hundegård på Svalbard. Anders kom i september 2022 hjem efter 26 måneders tjeneste som patruljefører i denne helt unikke militære enhed, der hvert år patruljerer det enorme Nordøstgrønland med hundeslæde. Livet ved Slædepatruljen SIRIUS er helt unikt, og det er bestemt noget, der giver oplevelser og erfaringer for livet.

Vi har mange erfaringer med i pulkene. Vil du have del i dem?

Langt ude Eventyr

info@langtudeeventyr.dk

Sociale medier